Maskinoversættelse og post-editing

Maskinoversættelse kan behandle store tekstmængder hurtigt, men den vurderer ikke risiko, modtager eller juridisk betydning på samme måde som en fagperson. Derfor bør teknologien kun bruges, når teksttype, kvalitet og databehandling er afklaret.

LinguaVox tilbyder kontrollerede workflows med maskinoversættelse og menneskelig post-editing. Løsningen vælges ikke automatisk til alle projekter.

Hvornår maskinoversættelse kan være relevant

Teknologien fungerer bedst med tydelig, ensartet og terminologisk kontrolleret tekst. Store mængder produktdata, intern dokumentation og gentagne supporttekster kan være egnede.

Kvaliteten afhænger af sprogkombination, emne, kildetekst og motor. Et godt resultat på én type tekst siger ikke, at samme system fungerer på kontrakter, marketing eller patientinformation.

En prøve kan bruges til at vurdere fejlmønstre og den forventede indsats til post-editing.

Tekster med høj risiko

Kontrakter, autoriserede dokumenter, patientkritisk information, sikkerhedsinstruktioner og kreative kampagner kræver særlig vurdering.

Maskinoversættelse kan udelade negationer, forveksle tal eller skabe en flydende, men forkert formulering. Jo større konsekvens en fejl kan have, desto mindre bør beslutningen styres af hastighed alene.

Fuld post-editing

Ved fuld post-editing gennemgår en kvalificeret sprogperson hele outputtet. Der rettes fejl i betydning, terminologi, grammatik, stil, udeladelser og formatering.

Målet er en tekst, der opfylder de aftalte krav til anvendelsen. Post-editoren må kontrollere mod kilden og kan ikke nøjes med at læse målteksten overfladisk.

ISO 18587

ISO 18587 beskriver krav til fuld menneskelig post-editing af maskinoversat output og post-editorens kompetencer.

Standarden gælder indhold, der er behandlet med maskinoversættelse. Den er ikke en generel standard for alle oversættelsesydelser. Til almindelige oversættelsesprocesser bruges blandt andet ISO 17100.

Læs mere om ISO 18587.

Light post-editing

Nogle projekter kan have et lavere kvalitetsmål, hvor teksten kun skal være forståelig til intern eller kortvarig brug.

Denne løsning bør beskrives tydeligt. Den er ikke egnet til publicering, juridisk brug eller dokumenter, hvor sproglig kvalitet og stil er vigtige. LinguaVox bør kun anvende et let workflow, hvis formål og begrænsninger er accepteret af kunden.

Kildetekstens betydning

Maskinoversættelse forstærker ofte problemer i kilden. Ufuldstændige sætninger, inkonsekvente termer og uklare henvisninger giver dårligere output.

En kildekontrol kan forbedre resultatet. Det kan omfatte standardisering af termer, rettelse af tydelige fejl og fjernelse af unødvendig kompleksitet.

Terminologi

Godkendt terminologi kan integreres gennem ordlister, termbaser eller tilpassede systemer, afhængigt af den tekniske løsning.

Efter post-editing kontrolleres, at termerne er anvendt konsekvent. En motor kan ignorere en ordliste i visse grammatiske sammenhænge, så menneskelig kontrol er stadig nødvendig.

Datasikkerhed

Fortrolige tekster bør ikke kopieres ind i offentlige, gratis tjenester. Kunden skal vide, hvilken løsning der anvendes, og hvordan data behandles.

Et sikkert workflow kan bruge en aftalt platform, adgangskontrol og begrænset lagring. Krav til persondata, forretningshemmeligheder og kundens IT-politik afklares før start.

Oversættelseshukommelse og maskinoversættelse

En oversættelseshukommelse indeholder tidligere godkendte oversættelser. Maskinoversættelse genererer nyt output. De to teknologier er ikke det samme.

I et kombineret workflow prioriteres ofte godkendte hukommelsestræffere. Maskinoversættelse bruges til nye segmenter, hvorefter sprogpersonen vurderer og retter resultatet.

QA og revision

Efter post-editing kan QA kontrollere tal, tags, udeladelser og terminologi. En yderligere revision kan tilføjes, hvis projektet kræver det.

Kontrolniveauet skal fremgå af tilbuddet. Post-editing alene er ikke automatisk det samme som en proces med separat tosproget revision.

Måling af kvalitet og indsats

Ordpris alene viser ikke altid, om et workflow er effektivt. Dårligt output kan kræve så mange rettelser, at en menneskelig oversættelse havde været bedre.

En prøve kan måle fejltyper, redigeringstid og kvalitet. Resultatet bruges til at vælge motor, proces eller fravælge maskinoversættelse.

Valg af motor

Forskellige systemer giver forskellige resultater efter sprog og fagområde. En generel motor kan fungere godt til almindelig tekst og dårligt til kundens specialterminologi.

En test bør bruge repræsentativt materiale, ikke kun lette eksempler. Output vurderes for betydningsfejl, udeladelser, terminologi, flydende fejlsætninger og den tid, som post-editoren bruger på rettelser.

Menneskelig oversættelse som alternativ

Maskinoversættelse er ikke altid den billigste løsning. Hvis outputtet kræver omfattende omskrivning, kan en direkte menneskelig oversættelse være hurtigere og mere stabil.

Projektteamet kan sammenligne workflows på en prøve. Beslutningen bør baseres på samlet kvalitet, tid, sikkerhed og fremtidig genbrug, ikke kun på den første automatiske pris.

Publicering og ansvar

Kunden bør vide, hvilket workflow der er brugt, især når teksten skal publiceres eller indgå i en reguleret proces.

Leverancen mærkes efter aftale, og kontrolniveauet dokumenteres. Post-editoren har ansvar for den tekst, der faktisk er gennemgået, men kan ikke rette skjulte eller manglende kildedele, som ikke findes i materialet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er post-editing?

Post-editing er menneskelig gennemgang og rettelse af maskinoversat tekst. Ved fuld post-editing kontrolleres betydning, terminologi, grammatik, stil og udeladelser mod kilden efter et aftalt kvalitetsmål. Arbejdet udføres af en sprogperson, der har kompetence til både sprog og relevant fagområde.

Er resultatet det samme som en menneskelig oversættelse?

Det kan nå et publicerbart niveau, når tekst, motor og proces er egnede, men arbejdsmetoden er anderledes. Nogle teksttyper kræver så meget rettelse, at menneskelig oversættelse er mere hensigtsmæssig. Valget vurderes på en repræsentativ prøve og den faktiske indsats til menneskelig rettelse.

Hvilke tekster egner sig ikke?

Højrisikodokumenter, kreative kampagner, meget dårlig kildetekst og materiale med stærke juridiske eller stilistiske krav kræver særlig vurdering. Formål og konsekvens ved fejl bør afgøre valget. Fortrolighed, fejlrisiko, målgruppe og tekstens levetid indgår også i vurderingen.

Kan vores terminologi bruges?

Ja. Godkendte ordlister og termbaser kan indgå i workflowet, afhængigt af systemet. Post-editoren kontrollerer stadig, at termerne bruges korrekt i den grammatiske og faglige sammenhæng. Termerne kontrolleres efter genereringen, fordi systemet ikke altid følger ordlisten korrekt i kontekst.

Hvordan beskyttes fortrolige tekster?

Projektet bruger en aftalt teknisk løsning med passende adgang og databehandling. Fortroligt materiale sendes ikke gennem offentlige gratistjenester, og kundens krav til lagring og sletning registreres før start. Den konkrete platform og databehandling beskrives og godkendes, før indholdet behandles.